Fremtiden er Big data

Skrevet af Thomas Weppler

Big data. Har du overvejet, om det kunne være noget, som kan skabe værdi for jeres virksomhed?

I vores tid bruger vi teknologi til alt. I privaten og på arbejdet. Alt dette kan skabe kolossale mængder af data, der kan bruges til at træffe strategiske beslutninger baseret på disse data. Big data er enorme mængder data, som er så store og komplekse, at de skal behandles med særlige teknologier.

Et eksempel på big data:

Når du ser en film på Netflix, kan systemet regne ud, hvornår folk slukker for filmen eller serien, og denne viden bruger de til at lave nye og bedre serier. Det har bl.a. haft betydning for Netflix’ originale serier, der i perioder har taget store markedsandele fra biograferne, Hollywoodfilm og blockbusters.

Big data er ikke kun noget, giganter som Netflix bruger. Det er relevant for de fleste virksomheder.

Inden, man kaster sig ud i at arbejde med Big data, bør man gøre sig selv den tjeneste at læse bogen “Data” skrevet af Mikkel Holm Sørensen og Simon Bentholm. Den har jeg selv lige læst. Forfatterne understreger, at det er vigtigt at huske de tre V’er, når du skal i gang med at bruge big data: Volume, Variety, Velocity.

Volume er mængden af data, du har, Variety er de forskellige kilder, du får data fra, og Velocity er, hvor hurtigt du opsamler nyt data. Inden du begynder at arbejde med data, er du nødt til at spørge dig selv om, hvilket af disse dataformer du kan bruge med det data, du generer.

Som leder af en virksomhed er det desuden vigtigt ikke at glemme det fjerde V, som McKinsey har defineret: nemlig Value. Det er ikke nok bare at sikre dig, at du har adgang til det rigtige data, men du skal også fra starten af processen have en plan for, hvordan data skal skabe værdi for din virksomhed. Her er seks måder, hvorpå data kan skabe værdi:

  1. Operationel viden (viden, som fungerer i praksis)
  2. Forbedret produktivitet
  3. Kundeindsigt
  4. Beslutningskraft
  5. Innovation
  6. Tilpasningsevne

 

Ved at bruge relevant data, kan medarbejdere og ledere handle rettidigt. Et eksempel: Det kan være vigtigt at få viden om, hvorfor materialer ikke når frem til produktionen i tide, eller få udarbejdet loyalitetsprognoser, der gør det muligt at kontakte kunder, inden de f.eks. løber tør for et produkt.

Det er de ledere, der evner at stille åbne, intelligente spørgsmål, og som kan give overraskende svar, der typisk får mest ud af en datastrategi. Når ledere holder sig åbne, formår de ikke kun at optimere eksisterende processer, men de formår også at se muligheden for at bruge data til at oprette nye processer i virksomheden.

Hvis du har spørgsmål om Big data eller andre måder, data kan skabe værdi på, er du velkommen til at skrive til Thomas Weppler på tw@digitaliq.dk

Skriv til os

Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage hurtigst muligt.