Konkrete råd til dig, der vil dataoptimere din virksomhed

Skrevet af Thomas Weppler

Der er mange fordele ved at arbejde mere med data i virksomheden, men det kan også være en uoverskuelig proces at gå i gang med.

Inden I går i gang med at dataoptimere, ligger ansvaret hos ledelsen. De skal afgrænse opgaven ved at sætte de rigtige mål og det rigtige team. Vores første tre små råd til lederen, der ønsker at dataoptimere, er disse:

  1. Øget fokus: ved at afgrænse opgavens omfang og tiden, der skal bruges, så bliver det lettere at skabt et operationelt fokus.
  2. Større engagement: Når ansvaret hviler hos nogle få medarbejdere, vil de føle større engagement for opgavens succes.
  3. Mindre risiko: Risikoen er mindre, hvis man starter med et pilotprojekt.

 

Dernæst følger disse fem vigtige skridt:

  1. Mål er vigtige, fordi det gør det lettere at skelne mellem det værdiskabende og det, som blot er interessant. Ved at fokusere på mindre konkrete succeser, øger sandsynligheden for, at man i sidste ende står tilbage med et værdifuldt og holdbart resultat. Det kan for eksempel være mål om øget produktivitet eller bedre kundeindsigt.
  2. Det rigtige team er vigtigt, fordi motivation og drivkraft er nødvendigt for at komme i mål. Ledelsen vil ofte have svært ved at prioritere den tid, det kræver, og det kan betyde, at projektet skrider langsommere frem end ønsket. I sidste ende kan det virke demotiverende. Vi anbefaler at udpege medarbejdere, der har en åben og undersøgende tilgang til arbejdet. Læs vores gode råd til at nedsætte det rigtige team længere nede.
  3. Tænk stort, start småt. Målet er hurtigt at føre jer til en lille sejr ved brug af data, så man kan se værdien. Herefter kan man bygge ovenpå og skalere indsatsen.
  4. Nu ligger bolden hos det udvalgte team, der skal starte med at kortlægge, sortere og validere data. Hvis dataprojektet er et metrobyggeri, så kan denne proces sammenlignes med alt det arbejde, som ligger under jorden. Det er den mest tidskrævende del af processen, og man kan ikke se noget byggeri, men det er en nødvendig del af processen for, at man kan tage næste skridt – som svarer til at bygge selve bygningen oven på metroen, så alle kan se den.
  5. Den sidste del af arbejdet består i at stille intelligente og åbne spørgsmål til data. I denne fase vil det ofte give mening at involvere ledelsen meget mere igen, da fundamentet forhåbentligt er bygget godt nok til, at man relativt hurtigt kan bygge nye rapporter.

 

Det er vigtigt at nedsætte det ideelle team til at implementere sin datastrategi. Vi anbefaler følgende personer i et team:

En områdespecialist: Som kan guide teamet i den rigtige retning, fordi vedkommende har mange års erfaring. Han virker som guide og ikke dommer, da den mangeårige erfaring også kan låse vedkommendes tænkning fast og gøre det svært at se nye muligheder.

En forretningsansvarlig: Den forretningsansvarlige skal sikre, at arbejdet er værdiskabende og ikke blot interessant. Modsat områdespecialisten er den forretningsansvarlige dommer og ikke guide.

IT-specialisten: Man kommer ikke langt med data, hvis man ikke har en computerkyndig, der kan kommunikere mellem teknologi og mennesker. IT-specialisten er gruppens problemløser.

En statistiker: Forståelse for sandsynlighed, sammenhæng og signifikans er essentielt for, at data ikke bliver fejlfortolket og fører til fejlslutninger. Statistikeren er gruppens mentor.

En designer: Data bliver ofte først værdifuldt, når man begynder at kunne se de store sammenhænge, og det kræver meningsfuldt og gennemtænkt opsætning. Designeren er derfor gruppens formidler.

Husk, at du altid kan kontakte os i Digital.iQ, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med dataoptimering på tw@digitaliq.dk.

Skriv til os

Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage hurtigst muligt.