Fra digitalisering til digital omstilling: De fem generationer af digital modenhed
I takt med den digitale og teknologiske udvikling er det relevant at tale om en virksomheds digitalisering og digitale omstilling. Mange virksomheder er efterhånden i gang med en digitalisering, men det kan for mange blive relevant og nødvendigt at foretage en egentlig digital omstilling. Og det er her, cand.merc. og ph.d. Pernille Kræmmergaards forskning bliver relevant.
De seneste 25 år har Pernille Kræmmergaard forsket i hvordan virksomheder, organisationer og ledere skaber værdi med teknologi. Ud fra sin forskning har hun udviklet rammeværket Digital Modenhed – 5 generationer af digital modenhed. Oprindeligt bestod rammeværket blot af to generationer, men i takt med den digitale udvikling, er der kommet yderligere generationer på. En sjette generation er efter sigende også på vej.
Hos Digital.iQ har vi specialiseret os i fuld digitalisering af små og mellemstore virksomheder, og i den proces kan de fem generationer af digital modenhed give en forståelse for, hvorfor digitalisering er vigtigt, og hvilke muligheder der er i at lave en digital omstilling. Der er stor forskel på, om man som virksomhed tilhører Generation 1, hvor det handler om at sætte gang i arbejdsgange og -processer, eller om man tilhører Generation 5, hvor virksomheden med største selvfølgelighed kan bruge digitale muligheder til at levere services og produkter. For sidstnævnte vil digitaliseringen fungere som en drivkraft for bæredygtig vækst og udvikling.
Det svære spring sker, når en virksomhed skal gå fra Generation 2 til Generation 3, fordi mange ledere har svært ved at overskue, hvad springet betyder for dem strategisk, teknologisk og organisatorisk. Fra Generation 3 begynder de første spadestik til en decideret digital omstilling, hvilket styrkes endnu mere i Generation 4 og 5. Det er også her, kompleksiteten stiger, og hvor teknologierne i høj grad bliver brugt til at drive virksomhedens strategi og udvikling, og hvor digitaliseringen har indflydelse på organiseringen af virksomheden og relationen til andre. Det stiller nye krav til virksomheden, nye strategier, nye organiseringsformer, nye platforme, nye bundlinjer, ny anvendelse af data osv. Hver generation stiller desuden nye krav til kompetencer og færdigheder hos topledere, ledere og medarbejdere.
En virksomhed vil typisk befinde sig på flere generationstrin ad gangen, men det er noget nært umuligt at hoppe over et trin. Har en virksomhed først bevæget sig hele vejen op til Generation 5, vil denne med al sandsynlighed stadig have brug for de evner, tækning og ledelsespraksis, som ligger i de andre generationer. Er en virksomhed nået hele vejen til Generation 5, vil denne til gengæld have en større forståelse for de muligheder, som digitaliseringen og teknologien besidder, og bruge det til at forbedre alt fra virksomhedens produkter til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads.
Hver af generationerne forholder sig forskelligt til bl.a. disse centrale områder:
• strategisk formål med teknologier
• digital ambition og organisatorisk forandring
• værdirealisering med teknologi
• data og analytics
• teknologi-organisering og samarbejde
• digital arkitektur og governance
Hvor de to første generationer først og fremmest handler om at høste fordelene ved digitalisering gennem effektivisering, handler de sidste tre generationer om at bruge teknologierne som drivkraft for virksomhedens udvikling af nye produkter og services.
Herunder kan du blive klogere på de fem generationer.
Generation 1
Her stilles spørgsmålet: ”Hvordan får vi understøttet vores eksisterende praksis med digitale løsninger og automatiseret simple manuelle opgaver? ”
Befinder en virksomhed sig på første trin, handler det for virksomheden om besparelser, f.eks. ved at lade kunder eller borgere betjene sig selv. Det kan være ved at rykke formulerer og information online. Virksomheden begynder at benytte digitale kanaler som hjemmeside, selvbetjening og apps. Virksomheden tager stilling til, hvilke kanaler det er relevant at benytte, og begynder at se muligheder for at automatisere processer, f.eks. arbejdsgange, for at spare på ressourcer.
Generation 2
Her stilles spørgsmålet: ”Hvordan gør vi det, vi allerede gør, bedre – hvordan får vi implementeret nye standardiserede processer og systemer?”
Befinder en virksomhed sig på dette trin, begynder virksomheden at sætte fokus på de interne processer og på sammenhængene mellem de digitale løsninger, der målretter sig kunden (front-end) og de interne systemer (back-end).
Virksomheden bliver bevidst om at sikre en organisatorisk implementering af nye teknologier. Der er et ønske om, at de interne processer bliver standardiseret og effektiviseret. Der er et ønske fra virksomhedens side om at få IT-systemerne til at tale sammen. Arbejdsgange og processer bliver tilpasset systemerne, hvor det før har været omvendt. Hovedformålet her er at sikre standardiserede arbejdsgange for at realisere økonomiske gevinster. Derfor bliver der kigget på den interne governance og styring af først enkelte projekter, snart hele porteføljen.
Generation 3
Her stilles spørgsmålet: ”Hvordan sikrer vi, at det, vi tilbyder kunderne, er det rigtige – hvordan får vi forbedret vores services og produkter eller leveret dem på nye måder?”
Virksomheden er bevidst om de digitale muligheder, og teknologien begynder at blive drivraften bag udviklingen af virksomheden. Virksomheden begynder at integrere ny teknologi i deres produkter og/eller services. Det sker for at forbedre kundetilfredsheden og sikre virksomhedens markedsandel. Virksomheden anvender digitale muligheder og teknologi for at løse de problemer, de måtte have. Der bliver behov for at eksperimentere med nye arbejdsmetoder, hvilket kræver et tættere samarbejde med både kunder og teknologileverandører, samtidig med at teknologierne stadig bruges for at opnå besparelser. Agilitet, læring og brugeroplevelser er nogle af nøgleordene på dette trin.
Generation 4
Her stilles spørgsmålet: ”Hvordan kan vi sammen med andre tilbyde slutkunden sammenhængende services og produkter og udvikle nye forretningsmodeller?”
På dette trin kigger virksomheden ikke kun efter, hvordan teknologien kan bruges til at give kunderne nye services og produkter. Virksomheden ved nu, at nyere teknologi rummer muligheder for at ændre selve forretningsmodellen. Data begynder at få betydning, f.eks. mulighederne ved at arbejde systematisk med metadata, dataadgang osv.
Nu er fokus både at opfylde kundens behov og sikre en konkurrencemæssig position på markedet. Ofte kan det kræve, at virksomheden indgår i nye organiseringsformer med eksterne partnere. Virksomheden begynder at se muligheder for ekstern integration og datadeling. Det stiller krav til virksomhedens digitale opsætning.
Generation 5
Her stilles spørgsmålet: ”Hvordan kan vi tilbyde kunden personaliserede services, skabe attraktive arbejdsmiljøer og bidrage til ’en bedre verden’?”
Arbejdet fra Generation 4 føres videre og udvides på dette trin. Gennem avancerede analyser og kunstig intelligens kan virksomheden nu begynde at målrette services til den enkelte kunde. Det er et afgørende opgør med standardiserede produkter og -services, og virksomheden begynder nu at kunne tilbyde kunderne relevante services, før de selv efterspørger dem.
Der bliver stillet store krav til transparens i virksomheden. Dataetikken skal tages alvorligt, for kunderne skal på en nem måde have indsigt i, hvad deres data bliver brugt til. Medarbejderne skal lære mange nye ting, for arbejdsprocesserne ændrer sig. Virksomheden skal sikre, at medarbejderne får mulighed for at bruge deres kernefaglighed bedt muligt på nye måder.
For virksomheden er det ikke kun den økonomiske bundlinje, der har betydning. Virksomheden skal også til at forholde sig til det omkringliggende samfund. Virksomheden forventes at gøre en positiv forskel for samfundet, så FN’s Verdensmål bliver en del af strategien og vil fremover blive anvendt, når det skal vurderes, hvordan virksomheden har klaret sig. Digitale teknologier betragtes som en væsentlige, hvis ikke afgørende, spillere i den sammenhæng.
Kilde: Pernille Kræmmergaards bog ”Digital modenhed” og DI2X
